FÅ 2 GRATIS TILBUD PÅ DIT OMFANGSDRÆN
Energibolig.dk har et landsdækkede netværk af entreprenøre, som er eksperter i omfangsdræn. Få to uforpligtende tilbud på dit omfangsdræn fra kompetente leverandører.
Nyheder - Ventilation/indeklima
| Se flere nyheder |
Omfangsdræn
Hvis du i din bolig oplever tegn på fugt, som ikke skyldes en midlertidig vandskade eller et øjeblikkeligt skybrud, skal du være på vagt. For så kan dit hus "stå i vand", og dette giver skader på fundament og murværk, som kan kondemnere dit hus på lang sigt. Det er derfor vigtigt at få undersøgt dit hus for fugt i almindelighed - og fugtproblemets årsag i særdeleshed. En løsning kan være et omfangsdræn, som leder vandet væk fra huset.
Har du fugtproblemer?
Du kan næsten ikke undgå at vide om dit hus har fugtproblemer, da der vil oftest være tydelige tegn på indervægge typisk i kælderen - men der kan også være problemer med svamp i bjælker og trækonstruktioner. Fugten kan fysisk ses som mørke fugtskjolder, løs puds og i værste fald skimmelsvamp. Derudover kan man ofte også lugte sig frem til fugtproblemet, da der vil være en klam og indelukket lugt. Disse tegn er klare indikationer på, at der er fugtproblemer, og det anbefales, at man får en professionel til at give huset en forundersøgelse. Det kunne eksempelvis være en ekspert fra BOLIUS og Energibolig.dk. Faktisk er fugtproblemer en væsentlig del af en EnergiboligPLAN, som du måske skulle overveje.For herved får du en kompetent løsningsorienteret rådgivning, som giver dig et overblik over, hvordan du kan komme dit fugtproblem til livs.
Hvor kommer fugten fra?
Fugtproblemer kan opstå spontant, eller komme langsomt snigende. De kan skyldes pludselige skader såsom utætte installationer eller lækager i nedløbsbrønde og afløbsrør, eller det kan opstå ved ekstreme skybrud, som desværre vil forekomme oftere end tidligere, hvis man skal tro eksperterne. Denne form for skader er typisk meget lokale, og opstår spontant
Fugtproblemerne kan også skyldes overfladevand, der løber ind mod huset ydervægge, og dette kan konstateres, hvis fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. Den typiske årsag er, at huset er bygget, så terrænet hælder ind mod huset. Det kan løses ved at ændre på terrænets hældning, så vandet ledes væk fra huset. Herved vil både det vand, der løber ned ad huset, samt regn og sne føres væk fra huset, frem for at sætte sig som fugt i sokkel og ydermur. I denne forbindelse kan man også se på en såkaldt faskine, som afhjælper overskydende vand væk.
Slutteligt kan dine fugtproblemer skyldes grundvandets højde på din grund, eller jordens sammensætning. Det har blandt andet en betydning, hvor højt grundvandsspejlet står, ligesom tung lerjord også holder meget på vandet.
Hvordan slipper du af med fugten med et omfangsdræn?
Hvis eksperten anbefaler, at du får etableret et omfangsdræn, så er det fordi det er den eneste holdbare løsning. Det kan være en større operation, og er bestemt ikke et gør-det-selv-arbejde. Rent faktisk må du ikke selv etablere et omfangsdræn, da arbejdet med at koble dræningssystemet til kloaksystemet samt selve drænet og afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester. Derudover skal kommunen syne og godkende anlægget. Kommunens tekniske forvaltning kan oplyse, om du skal indsende en ansøgning, inden du får arbejdet udført, eller om du blot skal anmelde arbejdet, når det er færdigt. Til gengæld skulle dine fugtproblemer være løst til glæde for huset - og ikke mindst dem som bor i det.
Få to gratis tilbud på dit omfangsdræn
Energibolig.dk samarbejder med landet mest anerkendte leverandører og installatører af omfangsdræn ,og du kan derfor med fordel lægge din opgave omkring dit omfangsdræn ind på Energibolig.dk - så får du to tilbud fra kompetente leverandører, som for sikkerhedens skyld er dækket af deres fagorganisations garantiordning eller tilknyttet deres autoriserede kontrolinstans - det kalder vi hos Energibolig.dk sund... og grøn fornuft. Klik på linket til højre eller nedenfor, så bliver du automatisk kontaktet af leverandører i dit nabolag, og får to gode og gratis tilbud.




