FÅ OP TIL 3 TILBUD PÅ DIT VANDSPAREANLÆG (REGNVANDSANLÆG)

Energibolig.dk har et landsdækkede netværk af leverandører med speciale i vandspareanlæg. Få op til 3 seriøse og uforpligtende tilbud fra vores kompetente og garantidækkede leverandører.

indhent-gratis-tilbud

Hvorfor vælge vandspareanlæg?

  • Du sparer op 40% på dine vandregning
  • Du minimerer kalkaflejringer
  • Du værner om grundvandet og miljøet
  • Du mener at rent drikkevand til toiletskyl, m.m., er ressourcespild

PDFUdskrivEmail

vandVandspareanlæg (regnvandsanlæg)

Hvordan sparer jeg på mit vandforbrug?

Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis, at bruge rent drikkevand til toiletskyl, tøjvask, havevanding eller bilvask. Når du opsamler dit regnvand får du gratis vand, som er oplagt at genbruge til netop disse ting. Med et vandspareanlæg sparer du på dine vandudgifter, aflaster kloakerne og værner om grundvandet og miljøet.
.

Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. Rent drikkevand bliver en manglevare de kommende år. I takt med det stigende nedbør der må påregnes fremover. Det medfører et større behov for rensning, og dermed højere grønne afgifter på vand.

 

Hvor meget sparer jeg på mine vandudgifter?

Et almindeligt énfamiliehus sparer cirka 40% på deres vandudgifter, ved at genbruge regnvand. Meget af vores rene drikkevand bliver brugt til ting, hvor det måske ikke er nødvendigt med rent drikkevand. Det gælder toiletskyl, tøjvask, havevanding eller bilvask. Anvender du et vandspareanlæg kan du i stedet genbruge dit regnvand til disse formål. Når du opsamler dit regnvand nedsætter du samtidig risikoen for oversvømmelse af de omkringliggende kældre og kloaker.

 

Hvordan opsamler jeg mit regnvand?

Du opsamler dit regnvand på flere måder: Hvilken af måderne du anvender, giver ofte sig selv ud fra de forudsætninger, der er til stede.

Regnvandstønde

Du stiller og tilslutter regnvandstønden ved nedløbsrøret. Bliver tønden fuld, har den et overløb, så vandet løber tilbage og ud i faskinen/kloakken. Aftapningshanen bruger du, når du skal bruge vandet fra tønden

Palletank

Palletanken er en større beholder, der kan stå oven på jorden. Typisk kan den rumme omkring 1 kubikmeter vand. Det er væsentligt mere end med regnvandstønden

Regnvandsanlæg

Regnvandsanlæg genbruger regnvand i et større omfang. Med en stor tank, som du graver ned i jorden, har du regnvand nok til toiletskylning og tøjvask. De regnvandsanlæg, der typisk sælges til dette formål, rummer 2 eller 4 kubikmetervand

 

Hvor meget vand skal jeg bruge?

Hvis du vil opsamle alt det regnvand, der falder på dit tag, skal du have en forholdsvis stor beholder tilsluttet. Der falder cirka 66 kubikmeter vand om året på et parcelhustag af 150 kvadratmeter. Det er væsentligt mere end de fleste har behov for. I stedet vælger du en vandtank, som passer til dit vand behov. Dvs., en størrelse, som passer til din families forbrug af vand, til tøjvask og toiletskylning, på tre uger. Så løber du sjældent tør for vand. Fx en tank på 2 eller 4 kubikmeter alt afhængigt af familiens størrelse.

 

Hvad skal jeg bruge ud over regnvandstanken?

Udover selve regnvandstanken, skal du bruge et ekstra sæt vandrør, en pumpe, et filter og en faskine/tilslutning til kloak. For at du ikke blander regnvandet med det rene drikkevand, skal du have et ekstra sæt vandrør. Pumpen pumper vandet fra regnvandstanken ind i huset. Filteret renser urenheder og næringsstoffer fra regnvandet, inden det ender i tanken. Og faskinen/tilslutningen til kloak fungerer som overløb de gange, der falder mere regnvand end din vandtank kan rumme.

 

Regnvand kan med fordel genbruges til disse formål:

Toiletskylning

Det er oplagt at bruge regnvand, når du skyller ud i toilettet. Samtidig minimerer du kalkaflejringerne, da regnvand ikke indeholder så meget kalk som det rene drikkevand

Tøjvask

Du kan med fordel bruge regnvand, når du vasker tøj. Det mindre indhold af kalk i regnvandet gør, at du ikke behøver bruge den samme mængde vaskemiddel. Ligsom det slidder mindre på vaskemaskinen

Bilvask

Det er en god idé at bruge regnvand, når du vasker biler. Det lave kalkindhold i regnvandet betyder, at du kan bruge mindre sæbe, og at du slipper for kalkstriber, når du skyller efter

Havevanding

Regnvand er velegnet, når du vander haven. Faktisk har mange planter bedre af regnvand, fordi det indeholder mindre kalk. Og du slipper du for kalkrander på blade og på urtepotter

 

Hvad må jeg ikke genbruge regnvand til?

Du må ikke genbruge dit regnvand til drikkevand, da det kan være forurenet af diverse bakterier. Det samme gælder med badning eller badebassiner. Og generelt ikke hvor der er børn involveret, da de kan få vandet i munden af den ene eller anden årsag. Vanding af grøntsager i køkkenhaven, der kan spises rå, bør også undlades. Desuden er det vigtigt, at du kun anvender det regnvand der falder på taget. Da taget er en renere overflade end vand fra fx jorden eller vejen.

 

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?

Dog skal du være opmærksom på om dit tag er af eternit, zink eller kobber. Sidstnævnte gælder også for dine tagrender og nedløbsrør. Hvis taget, tagrender eller nedløbsrør er af zink eller kobber, bør du undlade at genbruge regnvandet til havevanding. Da zink eller kobber koncentrationen sandsynligvis vil overskride grænseværdierne for indhold af zink eller kobber i vand. Hvis dit hus har et eternittag fra før 1988 kan det indeholde asbest. Eternittag afgiver ikke asbest per definition. Men hvis tagpladerne er gamle og smuldre kan det være sundhedsskadeligt, at genbruge regnvandet til tøjvask og havevanding. Hvis taget er nybelagt tagpap, bør du også undlade at genbruge regnvandet. Da tagpapet afgiver en række forurenende stoffer til vandet det første års tid.

 

Hvad kræver vandspareanlæg i vedligeholdelse?

Det kræver at du renser filteret 2-4 gange om året. For at filteret kan rense vandet optimalt inden det ender i tanken. Derudover er det ofte nødvendigt, at du suger den smule slam op – der med tiden kan aflejre sig på bunden af tanken – med en pumpe. Fx hvert 5. år. I forhold til regnvandstønden, så er det vigtigt at du lukker lyset ude, så der ikke vokser alger eller at du tiltrækker myg. Og tømmer du fra tid til anden regnvandstønden, så forhindrer du også, at vandet rådner. Især fordi der ikke er et filter på, som filtrerer eventuelt skidt fra. Læs mere om regnvandstønden

 

Kan jeg få tilskud til mit regnvandsanlæg?

Københavns Energi har længe arbejdet for at nedbringe vandforbruget i Københavns Kommune, bl.a. ved at yde tilskud til etablering af regnvandsanlæg eller private grundvandsboringer (sekundavandsanlæg) i boligforeninger og hos virksomheder i Københavns Kommune. De kraftige skybrud og den øgede fokus på regnvand som ressource har øget interessen for denne type anlæg betydeligt. Det har betydet langt flere ansøgninger om tilskud fra deres tilskudspulje end normalt. Da puljen er begrænset har Københavns Energi været nødt til at ændre på vores prioritering af ansøgerne. Det har følgende konsekvenser:

Enfamiliehuse

Virksomheder, boligforeninger, dobbelthuse og villalejligheder

Der gives nu tilskud til regnvandsanlæg til enfamiliehuse, både i nybyggeri og i eksisterende ejendomme.

Der er lukket for ansøgninger om tilskud til anlæg i virksomheder, boligforeninger, dobbelthuse og villalejligheder i hvert fald frem til udgangen af 2012, hvor ordningen vil blive revideret.


 

Få op til 3 tilbud på dit vandspareanlæg (regnvandsanlæg)

Energibolig.dk giver tilbud på vandspareanlæg (regnvandsanlæg). Du skal blot lægge din opgave i udbud, ved at klikke på linket til højre eller nedenfor. Så får du op til 3 seriøse og uforpligtende tilbud fra vores landsdækkende netværk af kompetente og garantidækkede leverandører.

boks-pile

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller tlf 7512 5000

Logind