Grønne Tage er et af tidens mest populære klima-buzzwords. Det har slået rod blandt politikerne, og spirer i bæredygtige visioner for København. Den grønne vegetation på tagene fungerer som en svamp i forhold til regnvandet, forbedrer byens klima og renser luften for partikler.

Det er ingen revolutionerende nyhed, at planter har en lang række nyttige egenskaber. Til gengæld er det nyt, at man udnytter planters egenskaber til at løse tekniske og miljømæssige problemer. De grønne tage anvendes på mange forskellige tagtyper og bygninger – og på alt lige fra privat byggeri, offentlige bygninger og industri til boligforeninger.

Fremtidens grønne skyline

”Jeg fatter ikke, hvorfor grønne tage ikke er selvskrevet på alt nybyggeri i Danmark” lyder det fra Lene Haubroe fra Foreningen Grønne Tage. Og selvom det lyder som en utopi, er der noget om snakken, for grønne tage har en (lang!) række fordele. Vigtigst af alt optager de store mængder regnvand, og letter trykket på kloaksystemet. I Tyskland har grønne tage været et udbredt fænomen i over 40 år – og udenlandske storbyer har for længst fundet fidusen; blandt nogle af frontløberne kan nævnes New York som Energibolig besøgte i november måned. Her så vi flere spændende projekter og talte blandt flere med Flemming Kristensen fra det danske entreprenørfirma, som fortalte, at tagvegetation en vigtig brik i den moderne byplanlægning.

Planterne gør arbejdet

En af de mest populære beplantninger på grønne tage er sedum – almindelig kendt som stenurt. Planten vokser på alt, kan klare sig uden vand ufattelig længe og er vedligeholdelsesfri. Sedum er fordelagtig i kampen mod partikelforurening, da den æder de støv- og luftbårne partikler, der er i luften – og ikke efterlader noget restprodukt; og så er der jo kun tilbage at tænke, at naturen er genial indrettet!