Seneste nyheder
| Se flere nyheder |
Brug regnvand og spar penge
Opsaml regnvandet på byens tage og anvend det til toiletskyl og tøjvask i stedet for grundvand. Sådan lyder et af forslagene fra tænketanken Ideernes Danmark til, hvordan Danmark kan ruste sig bedre til fremtiden.
|
Ideen kan føres ud i livet, hvis man installerer et regnvandsanlæg, der kan føre regnvandet fra taget ned i en tank under jorden, som kobles til husets eller ejendommens vvs-installationer. Herfra løber regnvandet ud til toiletter og vaskemaskine og kan også bruges til bilvask og vanding af haven. Civilingeniør Kåre Press-Kristensen er en af de få i Danmark, der allerede har installeret et regnvandsanlæg under jorden i sin baghave. |
|
Huset stod færdigt for to måneder siden, og vi skyller ud med regnvand og vasker tøj i det, og det fungerer ganske upåklageligt, fortæller han.
Kåre Press-Kristensen og hans familie får reduceret omkring en tredjedel af deres 'almindelige' vandforbrug ved at vaske og skylle i regnvand. Det betyder, at der vil gå omkring 20 år, før de 33.000 kroner, de har betalt for regnvandsanlægget, har tjent sig selv hjem.
Hos Københavns Energi forsøger man at spare på drikkevandet og giver derfor tilskud til Kåre Press-Kristensen og andre borgere i Københavns Kommune, der gerne vil etablere et regnvandsanlæg.
Vil man etablere et anlæg i enfamilieshuse og dobbelthuse, kan man få 10.000 kroner i tilskud. Mere er der at hente for boligforeninger og etageejendomme, der kan få op mod 500.000 kroner i tilskud. Der er imidlertid lukket for ansøgninger om tilskud til regnvandsanlæg for boligforeninger og etageejendomme, i hvert fald frem til udgangen af 2012, hvor ordningen bliver revideret.
Læs hele artiklen på dr.dk



