Teknologi: Geotermi kan være fremtidens varmekilde

Tekst: Karen Marie Vølund  Foto: iStock

Geotermisk varme er varme, man udvinder fra undergrunden. I Danmark, hvor temperaturen stiger med 25-30 °C pr. 1.000 meters dybde, har vi mulighed for at udnytte det høje varmeindhold i jorden til at dække vores opvarmningsbehov i mange hundrede år frem.

Danmark har allerede to fungerende anlæg, et i Thisted og et på Amager - med et tredje næsten afsluttet i Sønderborg. Ved Viborg borer man lige nu efter et vandreservoir i 2,5 kilometers dybde.

Stort potentiale i Danmark

Potentialet er enormt, fordi der under store dele af Danmark ligger det sandstenslag, som det opvarmede vand fra jordens indre, ophober sig i. Alene i københavnsområdet mener man, der er vand nok til mange hundrede, måske tusinde år. Der findes flere andre byer, hvor man mener, man kan udnytte den geotermiske varme.

To fungerende anlæg i Danmark og flere på vej

I 1984 blev det første geotermiske anlæg etableret i Thisted, og i 2005 blev det efterfulgt af anlægget Magretheholm ved Amagerværket. Over 5000 familier får varme og varmt vand fra fjernvarmeanlægget opvarmet med geotermisk varme i København. I Sønderborg er man langt med boringerne til et nyt anlæg, og ved Viborg er man begyndt de nye boringer i januar 2012.

Mulighederne for at udnytte geotermisk varme er dog betydeligt større. Der er udpeget mere end 12 byer og områder, hvor et geotermisk varmeanlæge vil kunne dække en væsentlig del af energibehovet, bl.a. Nyborg, Hjørring, Kalundborg og Randers. I København er man i gang med yderligere to boringer, der, hvis de viser sig rentable, kan dække varmebehovet i op til 30.000 husstande. Med endnu to storskala-anlæg vil omkring 20 pct. af det københavnske varmebehov kunne dækkes, vurdere DONG Energy.

"Der er intet i vejen for, at endnu mere af energibehovet vil kunne dækkes geotermisk. Men realistisk set vil det rent økonomisk være fornuftigt at sætte 20 pct. som mål," siger ingeniør Jesper Magtengaard, forretningsansvarlig for anlægget, DONG Energy.

Tidligere erfaringer har bremset udviklingen

Geotermisk varme var på fremmarch i EU i løbet af 80'erne, men problemer med teknologien og slet økonomi på flere anlæg i Frankring stagnerede udviklingen, fordi de færreste har turdet at investere siden. I dag er der over 100 fungerende geotermiske anlæg i Europa med forskellig teknologi. Et land som Island kan pga. sit helt særlige undergrund dække en meget stor del af deres energibehov med geotermisk varme.

Et geotermiprojekt er afhængig af positive resultater, og der er mange forhold, der gør sig gældende for at opnå dette, bl.a. de geologiske strukturer og temperaturen på vandet. En ulempe ved geotermisk varme er, at for at køre et geotermisk anlæg kræver det strøm til varmepumperne. Men tilgengæld bruger et anlæg kun 1 del strøm for hver 10 dele varme, der leveres.

Det kræver altså store og dyre forundersøgelser, før nogen vil investere i geotermi, men meget tyder altså på, at den danske undergrund kan byde på varme til danskerne mange år fremover.