Seneste nyheder
| Se flere nyheder |
Danmark sætter rekord i import af træpiller
Danmark hentede sidste år træpiller til landet fra udenlandske skove med et areal, der svarer til knap halvdelen af hele Sjælland. Alene sidste år steg importen med 54 procent, viser tal fra Energistyrelsen.
|
1,7 millioner ton træpiller blev sidste år brændt af herhjemme. Godt halvdelen af dem ryger direkte ind i de store kraftværkers ovne, hvor de har erstattet kul. De store værker har mere end fordoblet deres forbrug af træpiller på et enkelt år. Produktionen af træpiller fra de danske skove sygner af meget lidt i kraftværkerne. Kun otte procent af træpillerne herhjemme er presset af savsmuld fra danske træer, viser Energistyrelens opgørelse. Der er ganske enkelt ikke nok skov at tage af til at mætte flammerne i kraftværksovnene og de danske familiers træpillefyr. |
|
Der sker en dramatisk øgning af importen af træpiller, og vi kan ganske enkelt ikke selv dyrke den biomasse herhjemme, konstaterer videnchef Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito.
Tænketanken har netop udsendt en rapport, der advarer politikere og kraftværker mod at satse på træpiller. De er på kort sigt endnu værre for klimaet end det kul, som de erstatter, konkluderer rapporten.
Læs også Biomasse er ikke CO2-neutral
Rapporten kommer, samtidig med at regeringen foreslår nye regler, som ifølge dens egne forventninger vil fordoble forbruget af biomasse frem mod 2020.
Det er i praksis kun muligt ved at importere træpiller. Alt det affaldstræ, der er fra savværkerne herhjemme, er allerede brugt,« fastslår Torben Chrintz.
De træpiller, som er produceret af overskudssavsmuld, er bedre for CO2-balancen end træpiller af hele træer, fældet til formålet. Men det er umuligt kun at brænde de træpiller, der er bedst for klimaet, af, fastslår den grønne tænketank, for mængden af dem er begrænset.
Læs hele artiklen på ing.dk



