Seneste nyheder
| Se flere nyheder |
Brændeovne får Arktis til at smelte
Undersøgelser fra danske forskere slår revner i argumentet om, at brændeovne er klimavenlige. Sodpartikler fra blandt andet danske brændeovne farver nemlig Arktis grå og får dermed isen til bedre at optage varme.
|
Arktis gråner, fordi sodpartikler fra hele verden lægger sig som en grå overflade på verdens tag, og en del af partiklerne kommer fra danske brændeovne, der bidrager til at få isen til at smelte. Opdagelsen kommer blandt andet fra forskere på Aarhus Universitet, der har undersøgt de positive og negative effekter på klimaet af sodpartiklers transport fra Danmark til Arktis. Brændefyring står for 60% af det danske udslip af sodpartikler (Black Carbon), der transporteres til Arktis. |
|
Den danske undersøgelse rokker ved brændeovns-tilhængernes argument om, at brændefyring er klimavenligt. Set i forhold til CO2 giver det dog stadig mening at kalde brændefyring CO2-neutral, da brændeovne udnytter energien i træ, der ellers ville ligge og rådne i skovbunden og udløse drivhusgasser. Så længe vi opretholder samme mængde skovmasse, bliver den udledte CO2 bundet i træerne igen.
Men nu ser vi altså, at brændefyring ikke er klimaneutral. Samtidig er brændefyring en af landets største forureningskilder. Derfor mener vi, at forureningen fra brændefyring skal reduceres, hvilket kan ske omkostningseffektivt via afgifter, siger Kåre Press-Kristensen, luftforureningsekspert ved Det Økologiske Råd.
Læs også Filte til brændovne gør mere skade end gavn
Samtidig viser tre års forsøg med test af filtre til brændeovne, at stort set alle tilgængelige teknologier ikke har nogen effekt og i flere tilfælde øger udslippet af de ultrafine partikler, som giver særlig anledning til bekymring.
Læs hele artiklen på ing.dk



