PDFUdskrivEmail

Betaler du det femdobbelte for din fjernvarme?

Det dyreste fjernvarmeværk er fem gange dyrere end det billigste, viser udregninger, som Spar Nord har lavet på baggrund af tal fra Energitilsynets varmeprisstatistik. Det svinger med mere end 32.000 kroner.

Din fjernvarmeregning afhænger af, hvor i landet du bor - og den kan svinge med mere end 32.000 kroner.

En familie i Nordjylland, der får fjernvarme fra Mariager, betaler 7445 kroner om året for at varme sit hus op. Et tilsvarende hus, der ligger nord for København og får fjernvarme fra Hjortekær, koster til sammenligning 39.955 kroner.

Uacceptabel stor forskel mener brancheorganisation Dansk Fjernvarme.

radiatorFoto Stock.XCHNG

Forskellen på den dyreste og den billigste fjernvarme er alt for stor, og det er helt urimeligt. Specielt fordi der findes en politisk løsning på problemet, siger Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme.

Han henviser til, at mange af de dyreste fjernvarmeværker er pålagt af varmeforsyningsloven at bruge naturgas, som der er høje afgifter på. Det giver høje priser hjemme hos forbrugerne.

Tre råd til at sænke fjernvarmeregningen:

Kilde: Dansk Fjernvarme

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis man kunne barbere en tredjedel af forbrugernes varmeregning væk, hvis man fra politisk side ville tillade værkerne at bruge andre brændselsformer som for eksempel biomasse, siger Kim Mortensen.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) erkender, at det er et problem, og han betegner situationen som uholdbar. Selvom flere partier i mange omgange forgæves har forsøgt at løse problemet, er Martin Lidegaard fortrøstningsfuld.

Jeg er meget optaget af at løse det, og det regner jeg med at kunne gøre i et bredt samarbejde med de andre partier, når vi går i gang med energiforhandlingerne om ganske kort tid," siger han uden at ville løfte sløret for de konkrete løsningsforslag

 

Læs hele artiklen på finans.tv2.dk

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode


Opdater

Logind