Tilskuddet der gjorde forskellen
Boligforeningen Åvænget A/B tog Energibolig.dk med på råd, da de skulle energiforbedre. Det resulterede ikke kun i grundig rådgivning og kompetente leverandører, men også i et tilskud på 20.000 kr.
Energimærkning af Åvængets bygninger var det, der gjorde, at boligforeningens formand Tine Larsen kontaktede Energibolig.dk. ”Da vi fik energimærket bygningerne, kunne vi med det samme se, at der var penge at spare ved at energiforbedre og samtidig øge komforten i vores lejligheder.” Beslutningen faldt i første omgang på forbedring af isolering i hulmure og etageadskillelser.
Hurtig og effektiv behandling
Åvængets boligforening består af 5 boligblokke, hvoraf der bliver isoleret godt 600 m2 hulmur og 1000 m2 etageadskillelse. Hermed bliver Åvængets varmeregning formindsket med godt 65.000 kWh årligt, svarende til 10 familiers årlige forbrug af strøm. Samtidig forbedres boligforeningens energistatus, hvilket er med til at øge ejendomsværdien. Tine Larsen var særligt glad for den hurtige og effektive rådgivning fra Energibolig.dk og leverandørens kompetente udførelse af energiforbedringerne.
“Efter vi kontaktede Energibolig.dk,
fik vi hurtigt et konkret tilbud og overblik
over, hvad vi skulle have forbedret”.
En glædelig overraskelse
Tine Larsen fra Åvænget fik sig desuden en glædelig overraskelse, da hun blev informeret om Energibolig.dk’s tilskudsordning ”Jeg var slet ikke klar over, at der var mulighed for at få tilskud til vores energiforbedringer, så det var en dejlig overraskelse”. En overraskelse der udover at føre til en mindre regning for energiforbedringerne, også gav Åvænget blod på tanden. Tilfredsheden med Energibolig.dk’s tilskud, tilbud og kompetente leverandør har betydet, at Åvænget har påbegyndt endnu en energiforbedring i form af isolering af boligforeningens varmerør – og her med et tilskud på over 30.000 kr.



