FÅ OP TIL 3 TILBUD PÅ DIT KEDELEFTERSYN
Energibolig.dk har et landsdækkede netværk af leverandører inden for energi- & indeklimarenovering. Få op til 3 seriøse og uforpligtende tilbud fra kompetente og garantidækkede leverandører.
Seneste nyheder
| Se flere nyheder |
KEDELMÆRKNING
Krav om energisyn er gældende pr. 1. juni 2011
For at nedsætte energiforbruget og sænke CO2-udledningen har vi i Danmark lovpligtige energimålinger og energisyn af oliefyrede kedelanlæg. Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. Der gælder følgende.
- Alle oliefyrede kedelanlæg, skal have foretaget én energimåling årligt Top
- Alle varmeanlæg, med ineffektive oliekedler, skal have foretaget et energisyn
Indhold på siden
Hvad er et kedelanlæg?
Hvad er en energimåling?
Hvad er grænseværdierne for røgtab og sodtal?
Hvordan får jeg en energimåling?
Hvornår er en kedel ineffektiv?
Hvad er et energisyn?
Hvad består et enegisyn af?
Hvad gør den tekniske ekspert med målingen?
Hvad kan jeg ellers gøre for kedelanlægget?
Hvad er et kedelanlæg?
Et oliefyret kedelanlæg, er det, som man normalt bare kalder oliefyret. Oliefyret består af oliebrænderen, der er det sted, hvor olien forstøves, blandes med luft og antændes. Oliekedlen er det sted, hvor den forstøvede olie brænder, og hvor varmen fra flamme og røggas overføres til centralvarmevandet. Centralvarmevandet cirkulerer gennem kedlen og ud i husets radiatorer.
Hvad er en energimåling?
Alle oliefyrede kedelanlæg skal have foretaget en energimåling årligt af en teknisk ekspert. Ved energimålingen måles:
- Forbrændingsluftens temperatur
- Røggastemperatur
- Sodtal
- Iltindhold
På baggrund af målingerne konstaterer den tekniske ekspert røgtabet i procent af den indfyrede energi. Det vil sige, hvor stor en procentdel af den indfyrede energi, der går tabt ud gennem skorstenen. Energimålingen giver derfor en indikation af, hvor godt kedelanlægget fungerer.
Hvad er grænseværdierne for røgtab og sodtal?
Energimålingen er særligt interesseret i om røgtabet og sodtallet overstiger grænsevædierne. Energistyrelsen har fastsat følgende grænseværdier for energimålingen:
- Røgtab max. 10%
- Sodtal max. 1
Overstiger dit kedelanlæg disse værdier, skal den tekniske ekspert rådgive dig om, hvad der kan gøres for at forbedre det, så energimålingerne kommer under grænseværdierne. I mange tilfælde vil et serviceeftersyn med indregulering af oliebrænderen kunne forbedre tallene. Men det er også muligt, at energimålingen ikke kan komme under grænseværdierne, og så bør du overveje at skifte dit kedelanlæg.
Hvordan får jeg en energimåling?
Du har to muligheder for at få foretaget den årlige energimåling. Hvis du har abonnement på frivilligt serviceeftersyn, vil den årlige energimåling blive udført i tilknytning til dette og din servicemand vil være teknisk ekspert. Har du ikke frivillig service, kan du få skorstensfejeren til at foretageenergimålingen, ved hans årlige besøg. Vær opmærksom på, at du selv har pligt til at sikre, at energimålingen bliver udført.
Hvornår er en kedel ineffektiv?
En kedel er ineffektiv når:
- Kedlen er fremstillet før 1977
- Grænseværdierne for røgtab eller sodtal har været overskredet to år i træk, ved den årlige energimåling
Hvad er et energisyn?
Har den tekniske ekspert to år i træk konstateret, at grænseværdierne er overskredet, har du pligt til at få foretaget et energisyn af kedel- og varmeanlægget. Udover eftersyn af selve kedelanlægget indeholder energisynet også en gennemgang af den del varmeanlægget, der er tilgængelig i fyrrummet. Det vil sige, pumper, rør og varmtvandsbeholder.
Hvad består et enegisyn af?
Ved energisynet beregner den tekniske ekspert kedelanlæggets virkningsgrad, som er et mål for kedelanlæggets effektivitet. Virkningsgraden er udtryk for den andel af energien, en kedel kan omsætte til varme, når den kører ved fuld belastning. Fx udnytter ældre oliekedler ofte kun 70-75% af energien, mens de mest energieffektive nye kedler udnytter tæt på 100%. Ved energisynet rådgiver den tekniske ekspert desuden, om muligheder for at forbedre kedel- og varmeanlægget, herunder udskiftning af kedlen til en anden eller til konvertering til fjernvarme eller anden alternativ opvarmning.
Hvad gør den tekniske ekspert med målingen?
Den tekniske ekspert indberetter den årlige energimåling til Energistyrelses kedelregister. Her registreres også oplysninger om, hvilken type oliekedel, der er installeret, samt alder på kedlen. Den tekniske ekspert skal desuden sætte et mærkat på kedlen, hvor det står, at energimålingen er udført, dato for måling samt et registreringsnummer.
Hvad kan jeg ellers gøre for kedelanlægget?
Det er altid en god idé, at rense din oliekedel jævnligt. En tilsodet kedel bruger mere energi end en ren kedel. Din tekniske ekspert vil ved den årlige energimåling rådgive dig om fordelene ved kedelrens. Trænger kedlen til at blive renset, kan den tekniske ekspert også gøre det for dig.
Kilde kedelmaerkning.dk
FÅ TO TILBUD PÅ DIT KEDELEFTERSYN
Energibolig.dk giver dig tilbud på dit kedeleftersyn. Du skal blot lægge din opgave i udbud, ved at klikke på linket til højre eller nedenfor. Så får du to seriøse og uforpligtende tilbud fra vores landsdækkende netværk af kompetente og garantidækkede leverandører.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller tlf 7512 5000




