PDFUdskrivEmail

Energimærkning afslører voldsomt behov for isolering

Ny lovgivning kræver, at der skal udarbejdes et energimærke ved enhver bolighandel. Disse nye energimærker viser, at der er et kæmpebehov for at få isoleret den danske boligmasse bedre. Energibolig.dk har kigget 3.500 energimærker efter i sømmene, for at finde frem til de mest rentable energiforbedringer for boligejere. 

Energiforbedringer der betaler sig

Sæt topmoderne termostater på alle varmeapparater eller skift elvarme ud med fjernvarme. Det er nemlig de to energiforbedringer, som betaler sig absolut bedst, og som ovenikøbet kan give overskud på varmeregningen allerede det første år, da besparelsen er større end selve udgiften for eneriforbedringen. Det viser en analyse af 3.500energimærker udarbejdet af energibolig.dk, der til daglig beskæftiger sig med energiforbedringer og -renoveringer både i private boliger og i foreninger. Energimærkerne har siden 1. juli i år skullet fremgå af alle salgsopstillinger og boligannoncer, og den omfattende kortlægning af energiforholdene i den danske boligmasse kaster et nyt lys over, hvad der bedst betaler sig at få gjort.       

Isolering og isolering     

"Et af de steder, hvor der er stort behov for at gøre noget, er ved isolering af både varmtvandsrør i uopvarmede rum, men også af lofte, ydervægge og gulve. På en top ti-liste over de ting, det bedst kan betale sig at få udført, handler de seks om isolering," siger direktør Anders Agervold fra energibolig.dk, der har undersøgt de mange energimærker. Mange energiforbedringer kan stort set financiere sig selv, da besparelserne på varmeregningen betaler omkostningerne for selve udføreslen af forbedringen - og kan endda give et overskud. "Så det er muligt at gennemføre energiforbedringer på rigtig mange danske boliger, uden at boligejeren skal have så meget som én krone op af lommen," understreger Anders Agervold fra energibolig.dk

Få to gratis tilbud på jeres grønne energiforbedring på energibolig.dk - her.                                                          

Berlingske Business side 18, Lars Erik Skovgaard (221110).

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode


Opdater

Logind