Seneste nyheder
| Se flere nyheder |
EU misser mål for vedvarende energi
Selvom der i 2010 blev installeret flere solceller i EU end nogensinde før, har EU ikke kunnet nå sine ambitiøse mål for vedvarende energi. Det viser den årlige rapport om den vedvarende energiproduktion fra organisationen EurObserv’ER.
.
|
Ifølge EUs store aftale fra 1997, Energy for the future: Renewable sources of energy skulle 12 procent af primærenergiforbruget i EU i 2010 være dækket af vedvarende energikilder. Men i virkelighedens verden, har medlemslandene kun nået 85 procent af målet. Og det endda efter en særdeles kold vinter i 2010, der betød, at der blev brugt ekstra meget biobrændsel til varmeproduktion. |
|
Vandkraft og solceller hjælper på regnestykket
Noget bedre er det gået med målet om, at 21 procent af bruttoelforbruget skulle dækkes af vedvarende energi, som blev indført i 2001. Her har man nået 95 procent af målet efter et meget vådt år, der hjalp vandkraften og efter især andelen af solceller er steget markant. I 2010 blev der således installeret 133,5 procent flere solceller end i 2009, så den samlede installerede kapacitet i EU endte på 29,6 MWp.
Halter med transportsektoren
Til gengæld kniber det stadig med at få transportsektoren godt i vej. I 2003 vedtog EU-landene det såkaldte biobrændstofdirektiv, som krævede at 5,75 af brændstofferne i transportsektoren skulle komme fra vedvarende energikilder. Men i 2010 var der stadig kun 4,7 af brændstoffet, er kom fra biobrændsler.
Advarselslamperne blinker
Samlet set ligger EU-landene over det mål for vedvarende energi, som man er enedes om i 2020-planen. I 2010 skulle 136,8 Mtoe (millioner ton olieækvivalenter) af det endelige energiforbrug komme fra vedvarende energikilder. Men i 2010 var man allerede nået op på 145 Mtoe.
Trods det fine resultat, er Ulrich Bang bekymret for, om den stigende VE-produktion er tilstrækkelig.
Jokeren i alle EU-lande er energibesparelser. Alle lande har været ret optimistiske i forhold til, hvor store energibesparelser, de kan opnå frem mod 2020. Og hvis de ikke når dem - som det ser ud nu - så har de underestimeret behovet for vedvarende energi. Det er der, advarselslamperne blinker, udtaler Ulrich Bang, Dansk Energis EU-chef
Han håber, at EU’s kommede energieffektiviseringsdirektiv, der efter planen skal forhandles færdigt under det danske EU-formandskab, kan sætte skub i energibesparelserne.
Læs hele artiklen på ing.dk



