Seneste nyheder
| Se flere nyheder |
Spar strøm med et energimærket Tv
Vores fjernsyn bliver større og større år for år, og det samme gør elforbruget. Men kigger du efter Go’ Energimærket, når du køber tv, kan du holde dit forbrug i hævd og spare over 2.700 kr i fjernsynets levetid.
|
Flere og større fjernsyn presser elforbruget i vejret. Store fjernsyn har indtaget vores hjem, og det sætter sit præg på elforbruget. For 5 år siden havde et fjernsyn i en typisk dansk stue en skærmstørrelse på 24 tommer – nu er gennemsnittet helt oppe på 31 tommer. Det giver et samlet elforbrug på 3 mia. kr om året – eller 1.300 kr pr. familie. Det er dobbelt så meget som for 10 år siden, og lige så meget som vi bruger til madlavning, køleskab og fryser. |
|
Men du kan spare mange penge på dit tv’s forbrug, hvis du vælger en model med Go’ Energimærket. Vælger du f.eks. en 42 tommer fladskærm med Go’ Energimærket frem for én af de mest elforbrugende modeller, kan du spare ca. 340 kr om året. Og med en gennemsnitlig levetid på 8 år bliver det til lidt mere end 2.700 kr.
Og tager vi med i betragtning, at en dansk gennemsnitsfamilie har 2,1 fjernsyn i hjemmet, så begynder der for alvor at blive god økonomi i at tænke i elforbrug.
Læs hele artiklen på goenergi.dk



