Seneste nyheder
| Se flere nyheder |
Solcelleteknologien bliver bedre og prisen falder
Det lysner for solcellerne. Teknologien bliver bedre og prisen falder. Antallet af nye solceller i verden fordobles næsten hvert år. Er du lidt af en solcellenørd, kan du her få et lille indblik i, hvor meget bedre solcellerne kan blive, og hvilken type der er bedst.
|
Kig ud af vinduet og ned på hustagene under indflyvningen til en sydtysk lufthavn. Der ligger en af årsagerne til, at der på verdensplan i 2010 blev solgt 27 gange flere solceller end i 2000. På tagene af lader, stuehuse og garager ligger de tæt. Alene i 2011 satte tyskerne 7.500 nye MW solceller op, drevet af en attraktiv tilskudsordning. I Danmark regner man i dag med, at strøm fra solceller kan produceres til cirka 3 kr. pr. kWh. I Sydeuropa ligger prisen på cirka det halve og på lang sigt forventes prisen at komme ned omkring 22 øre pr. kWh. Til sammenligning koster det ca. 35 øre at producere en 'traditionel' kWh i Danmark. |
|
Silicium-teknologi
Solcelleteknologien har også rykket sig i de sidste åe. Peter Ahm fra PA Consult, der har været kommentator på den seneste statusrapport fra Det Internationale Energiagentur forklarer.
Selv om de i adskillige år har været erklæret på vej ud, så vil arbejdshesten nu og de næste 10-15 år frem være solceller fremstillet af krystallinsk silicium. Andre teknologier, især celler baseret på tyndfilm, har et stort udviklingspotentiale, når det gælder materialeforbrug og fremstillingsproces. Men grænsen for de krystallinske siliciumceller er slet ikke nået, siger Peter Ahm.
I dag udgør netop den type solceller næsten 90 procent af markedet, godt hjulpet frem af en massiv kinesisk investering i produktionskapacitet.
Tyndfilm-teknologi
På Teknologisk Institut har man i en årrække arbejdet med udvikling af de såkaldte andengenerations solceller, også kaldet tyndfilmssolceller.
Tyndfilmcellerne har stadig et enormt potentiale. Men nogle af de mest effektive bruger de sjældne jordarter indium og tellur, som kun findes i begrænsede mængder på jorden. Det sætter en naturlig grænse for, hvor mange og hvor billigt man kan producere. Samtidig har vi endnu ikke erfaringer med MW-anlæg over længere tid, siger Søren Poulsen, civilingeniør Teknologisk Institut afdeling for solceller.
Aggressiv prissætning af krystallinske solceller er med andre ord med til at holde tyndfilmceller ude af markedet.
Polymere-teknologi
Længere ude i horisonten ligger de organiske eller polymere solceller. Her anvendes hverken sjældne jordarter eller energikrævende produktionsprocesser. Cellerne kan fremstilles i noget, der ligner en trykkeproces og dermed i lange baner. I Danmark har en forskergruppe på Danmarks Teksniske Universitet (DTU) erfaringer i verdenstoppen, når det gælder til polymere solceller.
Den polymere solcelle er overlegen, både hvad angår materialeforbrug og energiforbrug i fremstillingsprocessen. Men selvfølgelig har vi nogle udfordringer, når det gælder effektivitet og holdbarhed. Jeg er dog sikker på, at det er noget, vi nok skal få løst med tiden, siger Frederik C. Krebs prefessor hos DTU.
Læs hele artiklen på ing.dk



