intelligente el-målere
Andelen af el som kommer fra vindmøller, vil stige støt fra de omkring 25 % i dag til langt over 50 % i løbet af meget få år. Og da vi i Danmark ikke ved hvornår vinden blæser, så vil der være tider, hvor der er en væsentlig overproduktion i nettet. På disse tidspunkter er der logik i at sørge for at sætte forbruget op, og hér kommer de intelligente elmålere ind i billedet. De kan nemlig styre forbruget efter prisen på el, eller sagt med andre ord, kan den intelligente elmåler sørge for, at eksempelvis opvaskemaskinen starter, eller på sigt at bilen bliver ladet op fra 2 til 5 om natten, når efterspørgelsen og el-prisen er lav . I øjeblikket har eksempelvis Syd Energi et forsøg med over 250.000 intelligente elmålere, og de har sammen med Dansk Industri et projekt i gang, som bliver afsluttet senere i år.
Energibolig.dk vil naturligvis følge udviklingen på tætteste hånd, og beskrive de muligheder intelligente elmålere vil give danske forbrugere fremover. Energibolig.dk mener nemlig, at hvis forbrugsmønsteret kan ændres ved hjælp af intelligente el-målere, er det grøn fornuft.



