Hårde hvidevarer
Boligens ubetinget største strømslugere er hårde hvidevarer, vaskemaskiner og tørretumblere. Disse maskiner ligger gennemsnitligt og bruger 34 % af det samlede forbrug af el. Det er derfor rigtig vigtigt at sørge for at købe maskiner, som bruger så lidt strøm som muligt, og allerhelst er A-mærket. Samtidig bør man rette sig efter nogle ganske simple regler, som kan spare husholdningen for mange penge årligt - og hjælpe til at begrænse CO2-udslippet - det synes Energibolig.dk er grøn fornuft.
Køleskabet
Der kan være meget stor forskel fra apparat til apparat, så husk at se efter Elsparemærket, når du skal købe, og vær opmærksom på, at de mest energieffektive køleskabe bærer mærkerne A+ eller A++. Den mest optimale temperatur i et køleskab er 3-5 °C - og derfor kan det anbefales at vælge et køleskab, som har en digitalt termostat. Samtidig bør køleskabet stå svalt, og undgå direkte sol.
Optø mad direkte fra fryseren i køleskabet, da de frosne varer afgiver kulde, og dermed bruger køleskabet mindre strøm. Husk i øvrigt at støve bagsiden af, og hold lister rene, og skift dem ud når de bliver slidte.
Fryseren
For at en fryser kan få Elsparemærket, skal den have A+ eller A++ i EU's obligatoriske energimærkningsordning. Desuden skal producenten skrive under på, at produktet lever op til den anførte energiklasse, og at alle butikker må sætte Elsparemærket på fryseren. Der er grøn fornuft i at huske at afrime din fryser, da det vil spare på din frysers energiforbrug.
Komfur
Der findes tre forskellige typer el-komfurer, og overholdes nogle enkelte regler, kan man hurtigt spare på energien. Udstyret skal være i orden. Hvis bunden af gryden eller panden er skæv eller bulet, bruges op til 50 % mere el, og så skal gryde eller pande passe til kogepladen. Hellere en for stor gryde end en for lille. Pasta, ris, kartofler, grøntsager og æg kan du koge i langt mindre vand, end de fleste plejer. Du kan f.eks. spare 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor kartoflerne er helt dækkede. Hvis det er muligt, så tilbered maden på kogepladen i stedet for i ovnen, for så sparer du op til 70 % på din elregning.
Opvaskemaskinen
Også hér gælder det om at vælge en maskine, som har det laveste energiforbrug, og derudover er der nogle få regler, som betyder, at din opvaskemaskine ikke bruger mere el end højst nødvendigt. Fyld din opvaskemaskine helt op, inden den startes. Herved spares el og vand, og du skåner maskinen. Vælg det kortest mulige program ved lavest mulig temperatur - hvis det kan lade sig gøre, så nøjes med at sætte vasken på 50 °C.
Vaskemaskine & tørretumbler
Teknologien bag vaskemaskiner og tørretumlere er blevet mere effektiv de senere år, og da disse to maskiner bruger 15 % af husstandens elforbrug, er det væsentligt at sørge for at indkøbe de lavest forbrugende maskiner. Det vil i praksis sige, at man bør vælge maskiner med det laveste elforbrug. Men der er også nogle gode råd at følge for at spare mest muligt. En gennemsnitsfamilie med 4 personer vasker ca. 600 kg tøj om året, og det giver et elforbrug på ca. 225 kWh om året. Da vaskemidler er meget effektive, kan tøjet sagtens blive rent på lavere temperaturer. Derfor bør man generelt skrue ned for temperaturen. Der findes ganske få A-mærkede tørretumblere, og de har indbygget varmepumpe, hvorfor de har et lavere forbrug. Det bedste spareråd er at hænge tøjet til tørre i stedet.
På Energibolig.dk vil du løbende finde gode tilbud på energirigtige hårde hvidevarer, vaskemaskiner og tørretumblere - du er velkommen til at klikke på linket til højre eller nedenfor, og bestille gode tilbud på en eller flere af maskinerne - så finder Energibolig.dk de bedste tilbud med de laveste driftsomkostninger - det er grøn fornuft.



