Belysning
Edison ville vælge A-pærer
Den amerikanske forretningsmand og opfinder, Thomas Alva Edison, opfandt for præcist 130 år siden glødelampen, som revolutionerede inden- og udendørs belysning for altid. Men nu er det ærligt talt på tide at videreudvikle den gamle glødepære - og det er sket.
Den nye pære hedder A-pære, og har faktisk været på markedet længe. Den har ikke rigtig slået til endnu, selvom den i et livsforløb er meget billigere i drift. Glødepærer ligger i energiklasse E-F, og bruger 4 gange så meget strøm som A-pærer. Så umiddelbart burde man skifte samtlige pærer ud - også selvom A-pærer er meget dyrere i indkøb - for i længden spares der penge... mange penge. Faktisk kan du spare ca. kr. 500 ved at skifte én glødepære ud med en A-pære. Hvis alle danske husstande skiftede syv almindelige pærer ud med A-pærer, kunne Danmark faktisk spare ikke mindre end en milliard kroner om året. Også miljøet ville ende som vinder. A-pærernes lave energiforbrug ville nemlig give 500.000 tons mindre CO2-udslip om året.
A-pæren holder op til 15.000 timer
A-pæren er i princippet et lysstofrør i miniudgave, og den fungerer på samme måde. Den store fordel er levetiden. For en A-pæres levetid varierer mellem 6.000 og 15.000 timer, i modsætningen til en almindelig glødepære, som har en levetid på 1.000 timer - hvilket svarer til ca. 1 år. En anbefalet A-pære skal mindst kunne tåle at tænde lige så mange gange, som dens levetid i timer. En A-pære der har en levetid på f.eks. 10.000 timer, skal altså kunne tændes mindst 10.000 gange.
Nye EU-regler betyder, at det pr. 1. september ikke længere er tilladt at fremstille og distribuere den gammeldags matte glødepære. Reglen betyder, at energislugende lyskilder skal være udfaset ved udgangen af 2012, hvilket også kommer til at koste den klare glødepære og halogenpæren livet.
Du kan med andre ord spare seriøst mange penge ved at købe A-pærer frem for almindelige glødepærer - også før EU tvinger dig til det - for 500 kr. på en el-pæres levetid kan bruges til noget mere konstruktivt - det er grøn fornuft.
Energibolig.dk vil meget snart opbygge en netbutik, hvor du kan købe A-pærer til nogle rigtig gode priser - så du kan spare endnu mere.



