Antallet af nye solcelleanlæg hos private boligejere boomer. Nye muligheder for at slutte solcelleanlægget til det offentlige net. Nye fradragsmuligheder. Samt tilskudsmuligheder har fået antallet af godkendte solcelleanlæg til at stige kraftigt. Nu er 7.456 danske solcelleanlæg godkendt med målere, der kan løbe baglæns i Danmark.

Vi har ansat en masse vikarer til at klare presset, indtil vi får vores edb-system til at køre, siger Nicolaj Nørgaard Petersen, kundechef, Energinet.dk.

Behold din dagpengeret med virksomhedsordningen

Senest har muligheden for, at private rent skattemæssigt kan benytte sig af virksomhedsordningen, når de skal selvangive anlægget, fået tilgangen til at vokse kraftigt. Det er især den nye regel om, at man som lønmodtager kan beholde sin dagpengeret, hvis man bliver ledig, selv om man bliver beskattet efter virksomhedsordningen, der gør ordningen interessant.

Kilde Politiken. Læs hele artiklen på politiken.dk

I dag er investeringen i solcelleanlæg en endnu bedre foreretning for private boligejere end for bare tre måneder siden. Private kan nu risikofrit afskrive hele investeringen med 25% hvert år.

Med en ny fradragsmulighed for private er solceller og anden alternativ energi som husstandsvindmøller af typen, der kan få elmåleren til at løbe baglæns, nu blevet en endnu bedre forretning for boligejerne.

Fradraget gør det muligt uden problemer at afskrive 25 procent af anlægsudgifterne til et solcelleanlæg løbende hvert år, indtil anlægget er afskrevet. Fradraget gives til vedvarende energianlæg, der er koblet til det offentlige forsyningsnet.

Nye afskrivningsregler per 1. februar

I Skatteministeriet bekræfter specialkonsulent, Jens William Grav, at virksomhedsordningen kan anvendes ved privates investeringer i vedvarende energianlæg.

Han fortæller, at fra 1. februar 2012 har beskæftigelsesministeren bestemt, at der kan investeres i solceller og anden vedvarende energi, uden at ejeren derved risikerer problemer med dagpengereglerne, hvis han bliver ledig.

Så i dag er investeringen i solcelleanlæg en endnu bedre foreretning for private boligejere end for bare tre måneder siden.

Den nye fradragsregel kræver blot, at man som almindelig skatteborger vælger at blive beskattet efter virksomhedsordningen, siger Henrik Teglgaard Lund, der er sekretariatschef i Go’ Energi. Og forsætter.

Solenergi er lige nu særlig hot. Det er tilskudsordninger og skattefordele, der gør det ekstra fordelagtigt at investere i solens stråler, siger han.

To beskatningsmuligheder

Beregninger fra Go’ Energi viser, at boligejeren allerede fra dag ét kan spare penge på et solcelleanlæg, fordi afdraget på et lån er mindre end energibesparelsen og afskrivningen på anlægget, hvis man vel at mærke anvender virksomhedsordningen.

Men der ud over er finansieringen af anlægget afgørende for, hvor god forretningen er. Bedst økonomi får man, hvis man har sparet pengene op eller for eksempel har fået efterlønspenge tilbage og desuden vælger at lade sig beskatte efter virksomhedsordningen.

Men også hvis man skal låne pengene, ser økonomien ifølge Go' Energi fornuftig ud: Har man friværdi i huset, kan man optage et kreditlån på for eksempel 150.000 kroner, og vælger man så virksomhedsordningen, vil man have et overskud på 8.800 kroner i gennemsnit om året. Tager man i stedet et banklån til aktuel rente, er overskuddet 7.000 kroner om året.

Over de 25 år, som er solcelleanlæggets levetid, vil man samlet få et overskud på solcelleanlægget på mellem 175.000 og 225.000 kroner, hvis man vælger virksomhedsordningen. Sælger man huset, kan køber overtage afskrivningen af anlægget.

Skemaet her viser forskellige muligheder under forudsætning af, at solcelleanlægget er på 6 kW med et areal på 42 m2, og at investeringen inkl. montering samlet er 150.000 kroner, samt at elprisen er 2,00 kroner./kWh.

^{(1) Med mulighed for frit afdrag, så der afdrages mest muligt i forhold til, at den samlede økonomi går i nul hver år, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt (i dette tilfælde efter 11-14 år). (2) Med hånsdværkerfradrag. (3) Uden håndværkerfradrag. Kilde: Go' Energi.}

Bemærk, at hvis man vælger virksomhedsordningen, så kan man ikke samtidigt udnytte det såkaldte håndværkerfradrag på arbejdslønudgifterne.

Kilde: Politiken. Læs hele artiklen på politiken.dk

Moderne vandhaner kan mere end bare at give os drikkevand. Du kan også få kogende vand ud af køkkenhanerne. Men standbyforbruget kan være højt, og du bruger mindre strøm, hvis du koger dit vand i el-kedlen. Det viser Go’ Energis undersøgelser.

Svingende – men ofte højt – standbyforbrug

Go´ Energi har kigget nærmere på de kogende vandhaner, og standbyforbruget svinger fra 10 til 33 watt. Har du den dyreste type i hjemmet, må du altså regne med en ekstra elregning til standbyforbrug på næsten 290 kWh om året – eller 580 kr.

Billigere at koge vand i elkedlen

Et hollandsk studium har desuden sammenlignet elforbruget ved at koge vand i en Quooker frem for i elkedel. Det viste sig, at selvom du koger mere vand i elkedlen, end du skal bruge, så bruger den stadig mindre strøm end varmtvandshanen. Faktisk skal du smide over 2 liter kogt vand fra elkedlen ud hver dag, før det kan betale sig at have en Quooker. Og mindre vandspild er ellers en af de ting, producenterne af varmtvandshaner ofte fremhæver som grund til at investere i hanen.

Overvej forbrug over for komfort

Men du bør som forbruger altid forholde dig til mere og andet end det ekstra elforbrug ved de nye produkter, forklarer Birgitte Pagh Brange fra Go’ Energi:

Det er altid vigtigt at se tingene i en større sammenhæng, når du skal ud og vælge apparater. Og hvis du skal til at spare strøm, er der måske andre steder, du bør kigge først. Dette er et luksusprodukt, som giver noget ekstra. Så du må foretage en konkret afvejning af, hvor meget vand du smider ud, og hvor meget den ekstra komfort betyder, siger Birgitte Pagh Brange fra Go’ Energi.

Standbyforbrug på 4 populære varmtvandshaner

Kilde: Viegand & Maagøe

Kilde Go' Energi. Læs hele artiklen på goenergi.dk

Stik imod politikernes løfter kommer danskerne til at betale mere til deres elselskab på grund af det nye energiforlig. Ekstraregningen kommer oven i prisen for omstillingen til vedvarende energi og dækker en dobbeltbetaling for administration og kundeservice.

Når elmonopolerne ikke længere skal udsende regninger, giver det dem en besparelse på minimum 340 millioner kroner årligt. Dertil kommer, at de slipper for bl.a. kundeservice, debitorhåndtering, døgntelefon og kreditrisiko på forbrugerne. Så gevinsten for netselskaberne i Energiforliget er et meget stort trecifret millionbeløb årligt, hvis tarifferne ikke beskæres tilsvarende, vurderer Søren Hoelgaard Justesenm direktør Natur-Energi.

Det har hele tiden været et problem ved at give elmarkedet fri, at de private kunder taler med de svageste stemmer, påpeger Anders Larsen, ekstern lektor på RUC og ekspert i elmarkedet.

Når husholdningernes priser imod de politisk lovede reduktioner er steget, skyldes det både manglende gennemsigtighed, manglende interesse og fejl i reguleringen af markedet, siger Anders Larsen og fortsætter:

Når det politiske system har et brændende ønske, for eksempel intelligent elnet, så kræver elselskaberne at få noget ekstra til gengæld. Så ender regningen hos de dårligt repræsenterede, nemlig husholdningerne, tilføjer han.

Energistyrelsen fremhæver i bemærkningerne til lovforslaget, at der er grænser for, hvor store overskud el-monopolerne kan få, selv om omkostningerne for et milliardbeløb bortfalder. Det skyldes den kringlede, danske regulering af monopolerne.

Den sætter et loft over, hvor mange penge el-monopolerne må tjene i forhold til, hvor meget deres net er værd. Det loft støder en del selskaber allerede hovedet mod, og flere vil følge, når overskuddene vokser, fordi en stor del af omkostningerne forsvinder, påpeger Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen.

Kilde Ingeniøren. Læs hele artiklen på ing.dk

Et nyt El-eftersyn af boligen bliver et krav, for at boligkøbere kan tegne ejerskifteforsikring mod skjulte fejl og mangler. Eftersynet koster fra 1.577 kr op til 3.3267 kr, afhængig af boligens alder og størrelse. Sikkerhedsstyrelsen håber, at den nye ordning giver bedre elsikkerhed.

Flere udgifter for boligsælgere

I forvejen koster det i omegnen af 10.000 kr til tilstandsrapport og energimærke, hvis man skal sælge en almindeligt bolig på 140 m². Samtidig med de nye regler om eleftersyn udvides dækningen på en ejerskifteforsikring, så blandt andet defekte el-installationer, der opdages efter boligkøbet, er omfattet. Den nye dækning får prisen på forsikringen til at stige med omkring 25%. Og det rammer også sælgeren, som er forpligtet til at betale halvdelen, hvis køber vælger at tegne forsikringen.

Kilde Politiken. Læs hele artiklen på politiken.dk

Energibolig.dk er inviteret på besøg hos Aftenshowet på DR1, hvor vi fortæller om potentialet i at investere i et solcelleanlæg. Hos Energibolig.dk har vi specialiseret os i at vejlede danskerne i, hvordan de forbedrer deres energiforbrug i boligen. Læs her hvorfor solcelleanlæg lige nu er en rigtig god investering.

En families elforbrug

Ifølge Anders Agervold kan en almindelig familie faktisk få dækket hele deres elforbrug, eller hvad der svarer til ca. 6000 kWh, med et solcelleanlæg:

- Solcellerne skal kunne dække hele elforbruget, altså med mindre man f.eks. har en swimmingpool, der bruger meget strøm. Lys, køleskab, fjernsyn osv. er primært det, som solcellerne dækker, men man kan faktisk også få den til at varme vand (red. solvarme). Det er dog primært til el-regningen, uddyber han til Aftenshowet og sætter dette regnestykke op.

40 m2 solceller (enfamiliehus):

Gratis strøm efter 10 år?

Prisen på et solcelleanlæg kan dermed tjene sig ind på max. 10 år. Solcellerne har i sig selv en levetid på 25-30 år, så der vil være en periode på op til 15-20 år, hvor elregningen vil være 0 kroner.

Installation

Hvis man er blevet interesseret i at investere i et solcelleanlæg, så giver Anders Agervold disse råd med på vejen:

• Find dit forbrug gerne flere år tilbage og udregn dit gennemsnitlige forbrug for at få et solcelleanlæg, som passer til dit forbrug. Det gør det nemmere at finde et anlæg, der passer til dig, da der er mange anlæg at vælge imellem, og der er forskel på både kapacitet og kvalitet. Hvis man er i tvivl, kan man kontakte en rådgiver.

• Derefter skal man huske at få leverandøren til at anmelde solcelleanlægget til Energinet.dk, da der er op til tre ugers ventetid pt.

• Når du har besluttet dig for anlægget, så skal du blot have det installeret. Det tager ikke mere end max. to dage, og så har du ”gratis” energi i mange år fremover.

Kilde DR. Læs hele artiklen på dr.dk

Vinduer behøver ikke nødvendigvis skrottes, bare fordi de er gamle. Er husets vinduer 50 år eller ældre, er det faktisk ofte både billigere og mere energirigtigt at renovere vinduet frem for at udskifte det helt.

Vedligeholdelse af vinduer

Gamle vinduer, der gennem årene er bliver behandlet mange gange med linolie, har desuden den egenskab, at det oliebehandlede træ bliver hårdere med tiden. Linolien har den evne, at det trænger ind i træet og udvider sig ved hærdning. Derfor kan velholdte vinduer faktisk få en bedre kvalitet med årene. Samtidigt er rammer og karme ofte meget tynde, hvilket betyder, at der kun opsuges meget lidt fugt. De tynde dimensioner gør også, at træet tørrer hurtigt, hvis det er blevet vådt.

Bevar rammen & udskift glasset

Har du ældre vinduer med koblede vinduer, forsatsvinduer eller kassevinduer, er brug af energiglas den nemmeste måde at energioptimere dine vinduer på. Udskifter du den inderste rude af almindeligt glas med energiglas, kan du halvere varmetabet gennem vinduet. Energiglas har en tynd, usynlig metalbelægning, som lader solstrålerne passere ind i rummet, men den lader ikke varmen inde i rummet slippe ud. Det er derfor, energiglas er så meget bedre til at holde på varmen. Et ældre vindue, hvor det inderste glas erstattes med energiglas, er derfor energimæssigt fuldt på højde med moderne vinduer - og har vinduet sprosser, vil det som regel være bedre.
.

Forskellige standardtykkelser

Energiglas fås i henholdsvis 3 mm, 4 mm og 6 mm standardtykkelser - og i en særlig 9 mm lyd-lamineret specialversion til brug ved højfrekvent trafikstøj. Med hensyn til dagslyskvalitet bør du anvende så tynd glastykkelse, som rudearealet tillader - oftest er 3 mm tilstrækkeligt.

Tætte eller utætte vinduer

Hvis vinduerne ikke åbner eller lukker ordentligt, kan evnen til at isolere være kraftigt nedsat, og vinduerne skal derfor være tætte. Ved vinduer med indvendige forsatsvinduer skal det inderste lag glas - altså forsatsrammerne - slutte helt tæt til karmen, mens det yderste lag derimod skal være ventileret udadtil. Dannes der skimmelsvamp eller mug mellem den yderste rude og forsatsruden, er det tegn på dårlig ventilation mellem ruderne.

Sådan tjekker du dine vinduer

Du kan selv tjekke, om vinduerne slutter til ved at sætte en strimmel papir i klemme ud for tætningslisten og derefter lukke vinduet. Når du trækker papiret til dig, skal der være god modstand, og hvis det smutter uhindret forbi, er der piv-utæt. Du kan finde nye tætningslister ved at bestille et sæt med 20-30 forskellige prøver fra en leverandør og så finde præcis den størrelse, der passer. Herefter kan du bestille i metermål. Hvis du er i tvivl, om dine vinduer kan renoveres for en fornuftig pris eller er værd at bevare, så spørg en fagmand til råds

Kilde Energitjenesten. Læs hele artiklen på energitjenesten.dk

Billigere energi kan give bedre miljø. En markant omlægning af energiafgifterne, hvor afgifterne på el og fjernvarme sænkes, mens afgifterne på olie, naturgas og kul til opvarming og transport øges, vil kunne mindske Danmarks CO2-udledninger betydeligt. Det mener den grønne tænketank CONCITO.

Et hovedproblem for de danske energiafgifter er den relativt hårde beskatning af el og fjernvarme. CO2-udledningen fra el og fjernvarme reguleres i dag af EUs CO2-kvotesystem og der er derfor tale om dobbeltbeskatning, når man samtidig lægger høje nationale afgifter på disse energiformer.

Ifølge beregninger foretaget af Copenhagen Economics, vil en afgiftsomlægning, hvor el og fjernvarme beskattes lempeligere, mens de fossile brændsler beskattes hårdere kunne reducere CO2-emisssionen i de ikke-kvoteregulerede sektorer med 8% frem mod 2020. Dertil kommer, at især lavindkomstfamilierne, der er storforbrugere af el og fjernvarme samt store dele af erhvervslivet vil få reduceret energiregningen markant.

Den nuværende overbeskatning af el- og fjernvarme forhindrer, at vi udnytter det store klimamæssige potentiale i at flytte energiforbruget fra de fossile brændsler i boligopvarmning og transport til de mere klimavenlige energiformer el og fjernvarme, udtaler Frans Clemmesen, cheføkonom hos CONCITO. Og forsætter.

Når det er en politisk målsætning, at VE-baseret elektricitet skal erstatte de fossile brændsler som den centrale energikilde i det danske energisystem, holder det ikke, at vi samtidig beskatter strømmen 3-4 gange så hårdt som fossile brændsler, forklarer Frans Clemmensen.

Vi skal udbygge EL-nettet

Resultatet er ifølge CONCITO, at vi oven i VE-støtten bliver nødt til at bruge flere milliarder kroner på at udbygge elnettet til udlandet, så de kan få glæde af den billige danske vindenergi.

Det er ulogisk at lade dansk erhvervsliv og danske husholdninger betale mange milliarder kroner om året i støtte til Danmarks ambitiøse vindsatsning, for derefter at lægge en høj strafafgift på deres forbrug af den samme strøm. En afskaffelse af denne strafafgift på el vil samtidig bidrage til at opfylde den danske CO2-reduktionsmålsætning, siger Frans Clemmesen.

CONCITO foreslår på den baggrund en markant omlægning af energiafgifterne, hvor afgifterne på fjernvarme og især el, sænkes markant, mens afgifterne på brug af olie, naturgas og kul til opvarmning og transport øges. Husholdninger, der anvender olie eller naturgas til boligopvarmning vil opleve en stigning i energiregningen på ca. 1.000 kr. om året. Brugere af fjernvarme vil opleve et nogenlunde tilsvarende fald. Bruger man en varmepumpe falder varmeregningen med hele 4.000 kr. om året.

Afgiftsreformen vil være provenuneutral, når den er fuldt indfaset i 2020.

Kilde CONCITO, læs hele artiklen på concito.dk