Der er grønne arbejdsplaser i at spare på energien med f. eks. efterisolering og nye vinduer. Det har EnergiMidt bevist, siger kontorchef Karl Højhus Jeppesen fra Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. EnergiMidt har succes med en kampagne, der skal få forbrugerne til at spare på varmen. EnergiMidt giver boligejerne et lille tilskud til kampagnen og indtil nu er der kommet 360 ansøgninger. - Herning Folkeblad side 8, (180610).

Det er jo netop derfor at Energibolig.dk arbejder for en gennemsigtig tilskudsstruktur, så det ikke som nu, er afgørende hvor du bor, om du får tilskud. Det er jo grotesk at alle danske el-forbrugere betaler til en fond, som kun nogle danskere kan få glæde af fordi de tilfældigvis bor i et område hvor deres lokale el-selskab har besluttet at give tilskudet til dem som rent faktisk betaler for energiforbedringen. Alle i DONGs koncessionsområde kan f.eks. ikke få tilskud - og det er jo mild sagt ikke rimeligt!

To ud af tre boligejere ønsker at blive selvforsynende med vedvarende energi. Især de unge boligejere er grønne. Blandt yngre boligejere ønsker fire ud af fem, at gøre deres bolig helt eller delvist selvforsynende med vedvarende energi. Det viser en analyse foretaget af Catinét-IFKA. Men mange boligejere er tøvende med at føre drømmen ud i livet, fordi de mangler viden. - Endnu er de tekniske løsninger relativt dyre, og mange venter på at der kommer løsninger, der er bedre og billigere. Men de er på vej, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. - ao.dk, PressWire (100610).

Det kan være en meget lukrativ investering at isolere sit hus. I stedet for f.eks. at sætte sin penge i aktier eller obligationer, kan det være en god idé at overveje, om ikke man kan tjene mere på at skære ned på sin varmeregning. Hvis man bor i et almindeligt parcelhus fra 1970’erne og vælger at isolere sin krybekælder, kan man få hele 12 pct. af investeringen tilbage årligt, hvis man beholder huset i 20 år. - Børsen Privat Investor side 5, Tor Johannesson (310510).

Vi ved alle sammen, at god isolering af boligen er alfa omega, når vi drømmer om både miljø- mæssige og økonomiske gevinster! Men ved du, hvor den uundværlige rockwool egentlig kommer fra?

Meget af det isoleringsmateriale vi bruger til at isolere huse med i dag, er lavet af en blanding af stenuld og glas. Det skabes i "vulkaner", som er 5 meter høje ovne, hvor sten smeltes og omdannes til milliarder af tynde stenfibre, som samles i isoleringsmåtter. I diameter er stenfibrene kun en brøkdel af et menneskehår.

På Rockwools hjemmeside beskrives det, hvorledes stenuld fremstilles under processer, som er identiske med dem, der forekommer under et vulkanudbrud.

Vil du vide mere om isolering? Så kig forbi energibolig.dk/isolering

Energibolig anbefaler

Mange af Københavns gamle etageejen- domme er utætte og deres isolering har mangler. Har man som boligforening ikke økonomi til en omfattende udskiftning af isoleringen i eksempelvis ydervæggene, kan man starte i det små ved at tætne gamle døre og vinduer med nye lister, og stadig opnå en økonomisk gevinst.

Hårtot-anekdoten...

I 1920erne fandt videnskabsmænd nogle særlige ”uldtotter” efter et vulkanudbrud på Hawaii. Gamle sagn sagde, at det var ”hårtotter”, som vulkanens dronning havde revet af sit i hoved i vrede under vulkanudbruddet. ”Hårtotterne” viste sig dog at være sten, der blev udsat for så stor en mængde varme, at de slynget til vejrs, og i fusionen med luftens afkøling ændrede struktur – og blev til uld.

Et solcelleanlæg omdanner solens energi til billig strøm, der kan bruges direkte i din boligforening til f.eks. at dække jeres fælles elbrug i ejendommen.

Det foregår i princippet ganske enkelt. Når solens stråler rammer solcellerne, dannes en elektrisk strøm, som samles op i et kabel og tilsluttes til ejendommens eltavle. Den producerede el bliver modregnet direkte i ejendommens almindelige forbrug. På tidspunk- ter, f.eks. om sommeren, hvor sol- celleanlægget producerer mere strøm, end der bruges, sendes strømmen ud på elnettet og bli- ver brugt af jeres naboer. Jeres elmåler løber her baglæns, og I bliver således betalt den samme pris for jeres solcelle- strøm, som den el I køber.

Et typisk solcelleanlæg koster i dag ca. 4.000 til 5.000 kr. per m2 og producerer ca. 130 kWh/m2. Tilbagebetalingstiden for et solcelle- anlæg afhænger af anlægget og den fremtidige pris på elektricitet. Foretages en forsigtig fremskrivning af el-prisen på blot 5% per år, er den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på optimale solcelleanlæg 12-15 år. Vigtigere end gisninger om tilbagebetalingstiden er dog den faste lave elpris, hvormed solcelleanlæg- get producerer strøm. Med en levetid på 25 år kan der produceres el til 1,40 kr./kWh, dvs. en elpris der er lavere end i dag. I modsætning til mange andre vedvarende energiteknolo- gier er der for solcelleanlæg stort set ingen vedligeholdelse. Kontakt Energibolig.dk for mere information.

Mange ejer- og andelsboligforeninger har ikke den nødvendige specialviden til at træffe de rette beslutninger, når de står over for store renoveringsprojekter. Og det koster dyrt. Gode intentioner og indsigt går ikke altid hånd i hånd, og derfor kan løsningen være at alliere sig med en fagmand.

”Vi havde aldrig fået nye vinduer i ejendommen, hvis ikke vi havde haft en ekspert fra Bolius med på generalforsamlingen. Det var en uvurderlig hjælp at have ham ved vores side; for der var modstand mod vinduesprojektet. Nogle ejerlejligheder skulle betale op mod 100.000 kr., det er mange penge – og så bliver folk naturligvis skeptiske. Men Bolius-rådgiveren svarede på alle spørgsmålene og fremlagde projektet overbevisende. Det hjalp også på troværdigheden, at han var uafhængig, og altså ikke skulle have en stor ordre med hjem.” Det siger Anne Marie Mårtensson, ejerboligforeningsformand for 66 boligejere i Glostruphøj 3 ved København. Som de fleste af hendes kolleger i ejer- og andelsboligforeningerne er hun ikke fagmand men lægmand – og uden teknisk eller håndværksmæssig specialviden. Derfor ved hun også fra tidligere generalforsamlinger, hvor svært, og ofte umuligt, det kan være for formanden at overbevise ejendommens beboere om nødvendigheden af store renoveringsprojekter.

Manglende indsigt koster

At formanden for E/F Glostruphøj 3 søgte professionel hjælp overrasker ikke Per Grunert, rådgivningschef i Bolius Boligejernes Videncenter. Han har mange års erfaring med rådgivning, byggestyring og energimærkning, og han har ofte reddet boligforeninger fra dyre og unødvendige projekter. ”Ja, for eksempel var netop ejerboligforeningen Glostruphøj 3 blevet anbefalet at udskifte hele taget. Et rigtigt dyrt projekt, som efter vores gennemgang viste sig at være helt unødvendigt. Ved en grundig undersøgelse kunne vi f.eks. konstatere, at problemet slet ikke var taget, men noget helt andet og meget billigere at reparere,” siger Per Grunert. Han mener, at eksemplet med Glostruphøj illustrerer det dilemma, mange private boligforeningers formænd står i; nemlig at ville det bedste for ejendommen uden at have den nødvendige indsigt til at vurdere og prioritere behov og projekter.

Overblik og ro

Selvfølgelig var foreningen Glostruphøj 3 glade for at spare penge, men både bestyrelse og formand var rystede over, at der kan være så forskellige meninger om den samme skade. ”Det er jo et rent lotteri, når man ikke selv er fagmand. Men nu har vores Bolius-rådgiver skabt en vedligeholdelsesplan for os, og med den har vi fået overblik over ejendommens tilstand og behov de næste 10 år frem. Det har givet mig mere ro på,” siger formanden for Glostruphøj 3.

Læs mere på: bolius.dk/foreninger

Grønne Tage er et af tidens mest populære klima-buzzwords. Det har slået rod blandt politikerne, og spirer i bæredygtige visioner for København. Den grønne vegetation på tagene fungerer som en svamp i forhold til regnvandet, forbedrer byens klima og renser luften for partikler.

Det er ingen revolutionerende nyhed, at planter har en lang række nyttige egenskaber. Til gengæld er det nyt, at man udnytter planters egenskaber til at løse tekniske og miljømæssige problemer. De grønne tage anvendes på mange forskellige tagtyper og bygninger – og på alt lige fra privat byggeri, offentlige bygninger og industri til boligforeninger.

Fremtidens grønne skyline

”Jeg fatter ikke, hvorfor grønne tage ikke er selvskrevet på alt nybyggeri i Danmark” lyder det fra Lene Haubroe fra Foreningen Grønne Tage. Og selvom det lyder som en utopi, er der noget om snakken, for grønne tage har en (lang!) række fordele. Vigtigst af alt optager de store mængder regnvand, og letter trykket på kloaksystemet. I Tyskland har grønne tage været et udbredt fænomen i over 40 år – og udenlandske storbyer har for længst fundet fidusen; blandt nogle af frontløberne kan nævnes New York som Energibolig besøgte i november måned. Her så vi flere spændende projekter og talte blandt flere med Flemming Kristensen fra det danske entreprenørfirma, som fortalte, at tagvegetation en vigtig brik i den moderne byplanlægning.

Planterne gør arbejdet

En af de mest populære beplantninger på grønne tage er sedum – almindelig kendt som stenurt. Planten vokser på alt, kan klare sig uden vand ufattelig længe og er vedligeholdelsesfri. Sedum er fordelagtig i kampen mod partikelforurening, da den æder de støv- og luftbårne partikler, der er i luften – og ikke efterlader noget restprodukt; og så er der jo kun tilbage at tænke, at naturen er genial indrettet!